Osteopati betragtes som en helhed og behandles som en helhed

Professionel behandling med nærvær

Hvad er Osteopati?

 

Formålet med den osteopatiske behandling er at optimere kroppens funktioner, da alle kroppens strukturer påvirker hinanden og er afhængige af hinandens funktion.

Kroppen betragtes som en helhed og behandles som en helhed.

Osteopater undersøger og afklarer smerter og problemer i hele kroppen. Osteopater behandler kroppens led, muskler og bindevæv med osteopatiske manipulative teknikker (OMT). De osteopatiske teknikker omfatter blandt andet manipulationer og mobilisering af kroppens led, muskler og fascier (det tynde bindevæv der forbinder kroppens strukturer), strækteknikker samt muskelenergi teknikker (MET). Osteopater sætter sig grundigt ind i din sygdoms- eller skadeshistorie og udfører relevante undersøgelser, med henblik på at afdække din problemstilling.

Din behandling vil altid være individuelt tilrettelagt og afhængig af årsagen til netop dine symptomer.

Det er ikke ualmindeligt, at årsagen til problemet ligger et andet sted, end der hvor smerterne eller symptomerne opleves. Osteopaten behandler derfor både symptomerne og selve årsagen. Derudover kan osteopaten eventuelt give nogle basale råd og anbefalinger, herunder omkring øvelser, motion, kost og søvn, hvis relevant.

Læs her hvad Osteopati kan hjælpe på.

Klinik for Osteopati er medlem af ovenstående organisationer.